5.3.12

Hvad jeg slæber rundt på...

sådan til hverdag! Jeg har ellers altid haft en taske, som var et stort rod og var fyldt med gamle bon'er, halvtomme cigaretpakker (dém er der så ikke flere af - med mindre det er en bytur) og mønter über alles. Men i mit nye voksenliv har jeg taget mig sammen og har fået muget ud. Så der nu kun er ting, jeg faktisk bruger! Det er helt rart at kunne finde ting - uden at skulle hælde indholdet af tasken ud på disken i Netto. Lige med undtagelse af mine nøgler, som bare altid er væk :-)

Jeg har altid en fyld makeup-pung med mig, så jeg kan fixe mit trætte ansigt op på jobbet. Og håndcremen kan jeg slet ikke leve uden i vintermånederne!! Læsestof, notesbog og iPod er mere med som tidsfordriv. Egentlig burde min iPhone også være med på billedet, for han er altid ved min side. Men han var lige optaget af at tage billedet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar