Fødselsdag for far

Herhjemme er vi fan af fødselsdage! Eller det vil sige, jeg er kæmpefan og Hr. Kæreste lidt mindre, men han er jo også ældst - så who can blame him :-) Så den får hele armen med gaver, rundstykker, flag og sang. Det skal til - hver gang!!

I dag var der igen fødselsdag på matriklen og det har været en herlig én, hvis I spørger mig. Godt nok i stor kontrast til, hvordan vi holdt fødselsdage BB (Before Baby), men ikke desto mindre en rigtig skøn én af slagsen. Tidligt oppe omkring kl. 6 for at nå at vække Lumsen, der er mindst lige så svær at få ud af fjerene, som undertegnede. Vi nåede dog både at spise morgenmad sammen, lade far pakke sine gaver ud og køre ham på job, så han ikke skulle cykle med en stor pose rundstykker til kollegaerne under armen. Det ville, næsten, være synd :-)

 

Her til aften stod den så på familie-middag, bare os tre, på Jensens Bøfhus. Endnu en af de ting, jeg før Lumsens ankomst forsvor ikke ville ske. Man kan sige, hvad man vil om Jensens, men det er det eneste sted, jeg IKKE får panikagtig angst over at skulle have en lille grisende, madkastende og til tider ret så støjende tumling med hen. Lumsen er generelt en glad og meget nem pige, at have med. Men... der er altid et men... Hun er ikke engang 2 år, ego er hun utilregnelig. I dag var hun fx smadderdygtig til at spise sin softice med ske, men hun ville, død og pine, også have mozzarella-sticks NU, da de kom på bordet. Så F*** at de er så dødsens varme, at de skolder hele svælget på selv den garvede kok, efter han har pustet på dem, som den dér ulv fra "De tre små grise" i flere minutter. Det var faktisk vores første forsøg med at spise ude (ud over et par ture i Ikea) og det var skønt at blive bekræftet i, at det kan vi godt nu. Hvis bare vi er indstillet på, at det er på hende præmisser og det ikke skal tage flere timer. 1 ½ time kan hun klare, ved hjælp af I-pad, tegnegrej og mad. Og det kan jeg sagtens nå at nyde en hovedret (og sluge en dessert) på.

 

Det er virkelig det bedste ved, at de bliver hurtigt store. Så kan man pludselig overskue og foretage sig ting, som for bare et halvt år siden virkede ret umulige.

 

Næste gang vi skal fejre fødselsdag her i huset - så er der nogen, der fylder 2 år. Det bliver stort!

 

 

 

 

Lad os starte i det små...

Med noget om støvler, graviditet og fødder (what else)...

Det er ingen hemmelighed, at man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med en næsten 2-årig. Det gælder både i fart og energi. Danm, der er go i sådan en lille krudtugle!! Selvom jeg forsvor, både før og under min graviditet, at jeg ALDRIG ville blive praktisk og fornuftig med hensyn til mit valg af fodtøj, så er der dog alligevel sket et skred. Også i forhold til min skostørrelse... Jeg var engang en 39/40 - nu en ren 40 (og et enkelt par i 41) Det betød et farvel til ret så mange par (okay, de ligger stadig under min seng, fordi jeg får tårer i øjnene af, at se på dem og jeg kan IKKE sige farvel) og det var trist og der var tårer. Enough said! 

Når man har været gravid og har taget på, så sker der noget med presset på foden og knoglerne, som gør foden flader mere ud og bliver længere. Det sker for mange, men ikke alle. Jeg gik desværre ikke forbi. Men af alle ting, man kan gøre noget ved med kosmetik, operationer, slankekure mm. Ja, så er fødderne bare ikke en del af kroppen, vi kan ændre. Vi har de fødder, vi har. Så jeg lever med mine på allerbedste vis og jeg accepterer dem - jeg magter ikke, at ha' mindreværd over noget, der alligevel ikke bliver anderledes. Og så er der jo en anledning til, at opdatere garderoben - like I need an excuse :-)

Det bringer mig så frem til min egentlige point. Jeg har fået nye støvler, og jeg elsker dem.

Sorel Glace Explorer, som er vandtætte, varme og med noget nær den tykkeste, blødeste sål, jeg nogensinde har set! Så nu kan Lumsen bare stikke af - mor kan følge med i alt slags vejr!

Work in progress

Jeg bygger om, her på bloggen...

Bloggen her har stået stille alt for længe! Så den trænger til en kærlig hånd. Sidste indlæg blev postet den lørdag mit liv (okay, teknisk set vores) blev vendt på hovedet - for inde i min mave lå en lille Lums. Hun er nu en stor Lums, som snart fylder 2 år og som opfører sig, som om hun ejer verden. Ble-mås og storhedsvanvid i én skøn blanding!

Bloggen er stadig bare random tanker og alt godt fra min hjerne. Om det jeg kan lide, og det jeg ikke kan lide. Om min kærlighed til sko, kaffe og design. Men helt sikkert også meget mommy. For det er dét, jeg er allermest... Nogens mor... Stay tuned!