15.4.12

Ich bin ein berliner...

Da det blev muligt med et par sammenhængende fridage, på samme tid som Hr. Kæreste endda, blev der råbt "Roadtrip!!!" i det lille hjem! Long story short: Sidder nu på lækkert hotelværelse i Berlin og skribler ned, hvad dagen er gået med.

Igår stod den på seightseing! Big time! Startede på Starbucks kl. 9 og så kørte det ellers: Kurfürstendam, Haupt Bahnhof, Tiergarden, Reichtag, Brandenburger Tor, Unter dem Linden, Alexander Platz, Fernsehturm, Checkpoint Charlie, Potzdammer Platz og ind i mellem også alle de der kirker, slotte og fine bygninger, jeg ikke kan huske navnene på. Og så lidt shopping. Eftersom vi kørte til Berlin om natten og kun havde sovet ca. 3 timer hver, var dagen igår lidt opslidende! Men når jeg skal se en by, så skal det satme være effektivt - jeg kan slentre, når jeg bliver gammel...

I dag stod på mere afslappet søndags-hygge. Loppemarked på Mauerplatz. Som i rigtig loppemarked - ikke noget med kræmmer-jørgen, som sælger skocreme og fake Gucci! Vi snakker gamle LP'er, secondhand tøj, sko, tasker, møbler og alt det gøjl, man overhovedet har fantasi til at forestille sig. Det var Hr. Kæreste’s idé, han er sgu en haj til det dér med markeder. Jeg kan kun finde vejen derhen... Fik købt nogle ret skønne ting, som jeg ved jeg bliver glad for! Når man har en tendens til kitsch og bizarre ting, så er det altså ingen sag at finde en masse. Bagefter kørte vi til den østlige side af Berlin, hvor der er mere beskidt, råt og, sjovt nok, mest interessant. Punken lever stadig, graffiti er overalt og små lokale kiosker, cafeer giver liv...

Meget sen frokost på Schwartzer Cafee - som det kun tog 100år at finde! Jeg fatter simpelthen ikke en skid af deres infrastruktur hernede! Giv mig 8 millioner sure New Yorkere, Streets og avenues og jeg skal guide dig ud fra mit indre kompas og politikens "Kort og godt" - easy! Send mig til Berlin, som med godt 3,8 millioner mennesker og et ry for tysk grundighed, burde være New York overlegen i forhold til letheden i at finde rundt! Guess what! NOT! Begyndte næsten at græde i går, også pga. træthed, da jeg for 3. gang kørte i den forkerte retning. Og hvorfor vejnumrene løber på samme side, og så springer lidt rundt over det hele, er mig en gåde...

Anyways! Har spist Wienersnitzel og apfelstrudel med vaniljesauce. Det bliver man altså lidt mere lykkelig af...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar