21.6.12

Oldschool chokoladekage

Denne kage er fra Nigella Lawson's "Feast" - hun er altså god!!

Oldfashioned chocolate cake:

200g mel
200g sukker
1 tsk. Bagepulver
½ tsk natron
45g kakao
175g blødt smør
2 æg
2 tsk vaniljesukker
1½ dl cremefraiche

Tænd ovnen på 180 grader.

Mel, sukker, bagepulver, natron, vaniljesukker og kakao røres sammen. Hvis kakaoen er klumpet, sies den i melet.

Det bløde smør piskes nu i melblandingen, så den bliver blød, klistret og lidt klumpet. Det er vigtigt smørret rent faktisk er blødt.

De to æg piskes med cremefraichen, og piskes derefter i den klistrede dej.

Smør/spray to 20cm springforme, og læg evt. bagepapir i bunden. Fordel dejen jævnt imellem de to forme og bag dem i 30-35 min.

Imens de køler af laves en mousse og/eller icing, til at lægge imellem og på toppen/siderne.

Icing:
75g smør
175g chokolade
300g flormelis
1 tsk sirup
1 ¼ dl cremefraiche
1 tsk vaniljeekstrakt

Smelt chokolade og smørret sammen, og lad det køle af. Rør siruppen i, og tilsæt derefter cremefraiche, vanilje og flormelis, så det bliver en blødt creme, som ikke drypper.

1/3 af icingen lægges imellem kagerne – husk ikke at smøre icing helt ud til kanten, da cremen presses ned, når toppen lægges på. Resten smøres på toppen og siderne.

Og husk, det behøver ikke være pænt og nydeligt, for at smage godt! Man må gerne kunne se den er hjemmelavet!

Jeg brugte Dr. Oetker jordbærmousse imellem kagerne, istedet for icing. Feel free to copy!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar