Viser opslag med etiketten Top 3. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Top 3. Vis alle opslag

10.11.10

Ønskeseddel version 1.0

Min ønskeseddel er allerede under opbygning, her er et lille udvalg:



Er virkelig helt tosset med Glee, men har ikke fået set alle afsnittene. Opdagede først serien rigtigt halvvejs inde i sæsonen på TV2. Så nu håber jeg at kunne forsøde mine juledage med alle afsnittene.

Lad det her være en opfordring til julemanden......

5.8.10

That Sucks - på en god måde!

Firmaet Suck.uk laver nogle rigtig fede og anderledes ting med humor og en historie bag. Jeg elsker deres uhøjtidelighed og ville gerne købe en masse af deres ting - hvis jeg ellers vidste hvordan jeg skulle få fat i dem. Godt nok har de en netshop, men fragten er dyr. Desværre! 

Her er et par af mine yndlingsting...
Guns'n'Roses på en ny måde

Fin kageform, som jeg ville elske at bage fødselsdagskager i.

Gør din I-pod til en salmebog, hvis du ligesom så mange andre har skiftet religion og nu tilbeder Rock'n'Roll guderne istedet ;)

19.4.10

Bloginder - Top 3

En lille hurtig Top 3 over blogs jeg tjekker hver dag og som med tiden er blevet mine yndlings-bloginder!

1. Acie



Dét, som gør jeg hænger foran computeren hver dag, er måde de skriver på og det de skriver om. Det er modeblogs, goes without saying, men med et twist af dagligdag og småting. De skriver med indlevelse, masser af humor (og selvironi) og med personlighed nok til at fastholde mig dag efter dag... Og med cool og fashionable stil - of course! 

Føler lidt jeg kender dem, selvom jeg er i tvivl om jeg ville genkende dem på gaden, hvis jeg mødte dem.

Anyways, tjek deres sider ud! De gør virkelig et godt stykke arbejde og inspirerer mig dagligt.

22.2.10

I-tunes vs. pladesalg

Efter at have læst lidt i den 90'er bog jeg fik i julegave, hvor der var en liste over de bedste album i 90'erne, er jeg kommet til at tænke lidt over det med de der albums. Jeg kan huske dengang jeg var 13år og fik råd til at købe Alanis Morissette: Jagged little pill. Min mor sagde det var spild af penge, men jeg tror aldrig jeg har hørt en cd så meget som den. Jeg knus-elsker stadig det album og har faktisk to, fordi den ene er så ridset.

Idag shopper jeg (indrømmet) mest musik på nettet/I-tunes, og jeg elsker min I-pod. Jeg drømte i 90'erne om at sådan en maskine en dag måtte blive opfundet, så jeg er fuldt tilfreds (og sender ofte Apple en glad tanke). Men måske er det i virkeligheden at snyde sig selv for en masse oplevelser! Mange af mine allerbedste musikoplevelser har været på, det man i gamle dage kaldte for, B-siden. Altså sange som ikke blev udgivet som singler, og som aldrig blev spillet i radio. Havde jeg ikke købt albummet, ville jeg altså aldrig have opdaget dem.

Og det er så her jeg begynder at tvivle på mig selv og min måde at vælge musik på idag. Bands som AC/DC sælger slet ikke deres musik som downloads. De sælger ikke enkelte hits, men hele albums: Hvor sangene er nøje udvalgt, kælet for og sat sammen i en særlig bestemt rækkefølge. Spørgsmålet er så om vi i virkeligheden er ved at suge livet ud af de sange, som ikke kommer ud af The Voice (eller what ever), ved kun at downloade enkelte numre. Jeg er godt klar over det ikke er alle der har dette købemønster, men jeg kan se på mennesker omkring mig og på mig selv, at der er ved at ske et skred.

Nå, men som finalen på dette lange blog-indlæg, vil jeg slutte af med min egen album Top 3 fra 90'erne. Albums hvor jeg kan alle sangene, og som jeg stadig hører jævnligt! Hvad er jeres Top 3? Jeg opfordrer alle til at gå i gemmeren og finde jeres og lytte til dem igen, måske gemmer der sig en oplevelse i musikken I havde glemt.


Photobucket

Photobucket

Photobucket

21.1.10

Top 3'en

Photobucket

Mine 3 yndlings-parfumer lige i øjeblikket - faktisk har de været det i lang tid. Meeen det tynder ud i Juicy Couture, så kom endelig med foreslag til en ny, jeg er nemlig helt blank.