2.12.14

At pynte op til jul...

Er ikke længere nemt... Før Lumsen kom til verden, var mit julepynt lige så flashy, neonfarvet og kitschet, som Nicky Minaj. En impulskøber som mig har det jo med at blive fristet. Så der er både et lilla plastikjuletræ, en pink havenisse og sorte glimmer-hjorte i min samling... Men nu er det som om julen, og julepynten, er nødt til at have en anden retning og stil. Jeg har heldigvis et mindre lager af julepynt i kælderen, som jeg har arvet og købt hen ad vejen, så det er lykkedes mig, at finde nogle stofnisser, julegrise og juletræer frem. Ting, hun ikke kan smadre på få sekunder, for - let's face it - mit barn er en pilfinger! Og det skal der være plads til. Jeg gider bare ikke fuldstændig udelukke de ting jeg holder af, fordi hun regerer verden nu. Men har bestemt heller ikke lyst til at være "nej"-mor hele december, altså hende der går rundt efter hende måneden igennem og siger "nej, den må du ikke røre", "Nej, den kan gå i stykker" og "Nej, nej, nej" - hvem fanden gider egentlig være hende den sure?.. Så går på kompromis og lader den nederste 1,25 m (Lumsens vingefang ca.) af lejligheden være "børnesikret". Det har bare været lidt svært, at få det til at passe sammen alt sammen. Andre end mig, der har det sådan? Eller er I stilsikre i jeres julepynt-indkøb og kører I 100% børnevenlig indretning? Eller er det efter mantraet "De må lære ikke at pille"??? 

Som om det ikke var nok, så endte mit forsøg på at få noget julepynt op med en stor ommøblering i lejligheden, fordi vi ikke kunne finde plads til vores kosteskaftsjuletræ :-) Og da vi først gik i gang, så fik den hele armen. Vi fik lige gjort alle de ting, vi har snakket om i flere år - men ikke har turde kaste os ud i. Noget med et TV, der skulle langt væk fra antennekablet, ledning der skulle trækkes, sofa der skulle skues fra hinanden og samles modsat, reoler flyttes osv. Hr. Kæreste svedte i flere timer, men det blev SÅ godt og endnu bedre end forventet. Eneste minus - vi har nu to tomme vægge, vi gerne vil have noget op på! Spørgsmålet er hvad?! Billeder, kasser, hylder? Hælder til én med billeder og én med mine "Display Me" fra HAY. Vi får se (til januarudsalget)...

Anyways... Lidt billeder af, hvordan det kom til at se ud. Bedre fotos på vej :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar