Lyden af sygdom...

Vi vågnede natten til igår ved den lyd, jeg personligt frygter allermest fra babyalarmen: lyden af et lille menneske, der kaster op... Øv! 

Vi havde sidste år, dét vi i familien referere til som, julen fra helvede!! ALLE blev syge og kastede op fra d. 22.-26.december. Lumsens første jul står dermed i nogens erindring, som nogle meget hårde dage, hvor vi kæmpede for at holde os oprejst og få afviklet en nogenlunde normal jul. Farmand og mormor derimod kan slet ikke huske d. 24... Morfar så vi ikke hele 1. Juledag. Det var ikke kønt... Og det var ikke sjovt. Det værste var, at alle blev syge på én gang. Det er fandme ikke humant, at skulle være 5 syge mennesker under ét tag. 

Så dén lyd, af én der kaster op - den giver mig nærmest tic ved det ene øje og sender mig straks tilbage til de dage, hvor jeg var så træt, jeg troede jeg skulle besvime. Heldigvis var denne omgang vand ved siden af! Det var stadig ulækkert og skide synd for lillefisen - men noget nemmere at overskue med to raske forældre til at hjælpe hinanden. 

Når det så er sagt, så er det godt nok en fordel med tre små ting, når der er omgangssyge i farvandet: Viaplay, Vanish og Capri Sonne! Så er der både underholdning til det syge barn på sofaen og noget der kan fjerne alle pletterne på den gigantiske bunke af vasketøj, der hober sig op i løbet af blot en enkelt nat. Og de der Capri Sonne - dem siger hun aldrig nej til, så de hjælper til at få lidt i maven og styr på væske balancen. Det er de små tricks, man lærer hen ad vejen, ikk?! 

Idag er hun heldigvis på toppen igen. Og ingen voksne er ramt (so far!) - så indtil videre er julen reddet! Yay!